Kongernes Nordsjælland kan blive grundlag for mangfoldighed i den helt store stil

Så blev det dagen, hvor politikerne på Christiansborg skulle se på nationalparkforslag "Kongernes Nordsjælland".

Op til debatten i forligskredsen så det ud til at være et enten eller, men dagens resultat blev ikke et dødsstød, som jeg havde frygtet. En fornyet dialog mellem nogle skeptiske lodsejere og Staten synes at være på vej.

For mig at se, ville det have været en skandale, at relativt få borgere i Nordsjælland skulle sætte en stopper for bestræbelserne for at skabe et flot og brugbart nationalt klenodie.

Jeg ser tre elementer i en kommende nationalpark:

1. Der er et stort potentiale for at øge biodiversiteten ganske væsentligt.
2. Der er betydelige muligheder for at fremme de rekreative muligheder for borgerne i Nordsjælland.
3. Der er muligheder for at tiltrække turister i den helt store stil fra andre dele af verden.

De statsejede arealer udgør næsten 2/3 af det udpegede areal, som over tid vil kunne medvirke positivt på mange arter af planter, fisk, fugle og dyr, herunder insekter.

De private (landbrugs)arealer skal fortsat dyrkes, og sådan som jeg har forstået det, så vil der ikke blive pålagt den enkelte lodsejer særlige restriktioner. (Måske lige med undtagelse af, at der ikke lige vil kunne udstykkes til nye boligområder inden for en kommende nationalparkgrænse...?)

Forestiller man sig herud over, at der over tid kan laves specifikke aftaler eller opkøb af visse privatejede områder, som sammen med de statsejede arealer kunne gøres til særlige lommer eller koridorer til spredning af flora og fauna, så ville vi også her igennem øge artsrigdommen og biodiversiteten.

Altså et kæmpe plus til naturen!

Med hensyn til det rekreative, så må alle se i øjnene, at der et ganske stort pres på både skove, det åbne land og kysten langs hele Nordsjælland. Mange områder er for længst blevet til sommerhusområder, som i dag udgør fine muligheder for bybefolkningen til at være tæt på naturen især i sommerperioden. Mange sommerhuse lejes ud til sommerturister, hvilket skaber økonomisk vækst i de tilstødende byer i sommermånederne.

I vore skove er der anlagt mange faciliteter, f.eks. i form af ridestier, cykelruter og grillpladser. I vintertiden (når der er sne nok) anlægges skiløjper. Man kan løbe orienterings- og terrænløb. Overnatte primitivt og foretage mange former for vandringer og skovture.

I det åbne land er mulighederne ikke særlig gode, når vi ser på bevægelsesmulighederne for den million mennesker, som bor op til de foreslåede nationalparkgrænser. Her er det jo, at landbrugsvarerne produceres, og det skal vi ikke hindre.

Og jeg mener også, at landmændene inden for den planlagte nationalparkgrænse skal dyrke landet som hidtil, selv om der nogle steder bør anlægges betydelig bedre adgangsmuligheder, til opfyldelse af det brede publikums rekreative ønsker og krav. - Her kunne jeg egentlig godt forestille mig, at der kunne indføres en form for "bompenge" til dækning af den enkelte lodsejers tab af afgrøder, samt den vedligeholdelse, som faciliteterne ville kræve.

Ud over lokale penge, som kunne tilflyde landmændene, så vil en nationalpark tiltrække mange turister fra nær og fjern, og jeg mener faktisk, at det gennem kreativ tænkning både fra landmænd, byboere, erhvervsliv og politikere, vil være muligt, at skabe et unikt Norsjælland gennem en kombineret og koordineret indsats på det naturmæssige såvel som det turistmæssige område, som den nuværende lille gruppe af modstandere aldrig vil kunne levere, lige gyldigt, hvor meget de dyrker og producerer.

Altså, en nationalpark vil være et kæmpe plus for os alle!

- Og lad os så komme videre. - Jeg glæder mig til, at der nu bliver taget hul på en ny og forhåbentlig mere frugtbar runde.

naturvejleder Niels Henriksen

Hvor er visionerne i Nordsjælland?

Nu er det 3 år siden, at denne afgrænsning blev vedtaget af de berørte kommuner, men der er ikke sket en dyt siden. Som jeg nævnte i mit forrige indlæg, så er nogle særinteresser kommet til at spænde ben for projektet og dominere politikernes tanker i en sådan grad, at der er behov for, at naturens minister træder i karakter, og giver Kongernes Nordsjælland det blå stempel - eller skrotter hele projektet.

Den sidste løsning vil naturligvis betyde ro om Nordsjælland, men jeg synes, at det ville være synd og skam. En nationalpark vil nemlig alt andet lige åbne for en international nysgerrighed, og dermed en tilstrømning af turister, som ville øge Nordsjællands indtjening på en lang række områder.

Vi har slotte, som allerede er turistmagneter, men som helt givet kunne trække endnu flere besøgene, hvis der blev en kobling til en nationalpark.

Her i Gribskov kommune har vi Esrum Kloster og Esrum Møllegård. Vi har Søborg Slotsruin, Asserbo Slotsruin, Vi har fiskerlejerne, vi har museer og kunstnerområder, f.eks. Tibirke Bakker. Og så har vi skoven, det åbne land og stranden. Vi har alle gravhøjene og stendysserne, som bringer Nordsjællands historie helt tilbage til Stenalderen. Men hvad bruger vi det til?

Sporadisk markedsføring - hvis overhovedet nogen!

Jeg har besøgt Florida mange gange. Det er virkelig et land fyldt med kontraster, lige fra kæmpe store byer og bebyggelser, meget store til helt små naturreservater til små fine refugier for dyr, planter eller fugle. De små refugier eller State Parks kan i en vis udstrækning sammenlignes med vore nye søer - Strødam, Solbjerg Engsø og Alsønderup enge, der ligger som perler på Pøleåen mellem Hillerød og Arresø. Disse 3 søer har, ud over at virke som buffere til fosforopsamling, givet masser af dyr og fugle i området, som vi ikke tidligere så her.

Nå, i Florida har man et ganske specifikt krav, når det gælder inddragelse af naturområder til bebyggelse eller parker som Disneyland m.fl.

Der er et krav om, at virksomhederne, som vil bygge i naturområder, opkøber lige så store arealer af vild natur, som man bebygger. De (opkøbte) "nye" naturområder skal herefter beskyttes, og fungerer som reservater med besøgsmuligheder for publikum. I disse områder anlægges et passende antal trampestier, som så holdes farbare. Det holder de besøgende til disse stier, og kun dem. Der er ikke nogen, som kommer på afveje!

Jeg forestiller mig faktisk, at noget tilsvarende kunne praktiseres her i Nordsjælland, både i og uden for det mulige nationalparkområde. På den måde kunne det åbne land komme til at spille en afgørende rolle, når det gælder adgang og gennemgang til steder, som jeg vil betegne som refugier, både naturhistorisk, historisk og nationalt.

Kongernes Nordsjælland handler ikke bare om skove og jagtselskaber, som siden Middelalderen har benyttet sig af det store areal, som Nordsjælland udgør. Det handler om det hele. Vi har været så heldige, at Nordsjælland reelt kun har været underlagt klostrene og kongemagten. Landsbyer og byer har været ejet af Esrum Kloster og kongerne og nogle få adelsmænd. Efter reformationen i 1536 bliver hele Nordsjælland kongernes. Hele denne historie kan indbygges i det nuværende Nordsjælland.

Ikke sådan at forstå, at vi skal gøre Nordsjælland til et stillestående museum, hvor alt bliver holdt i en form for status Q. Det opnår vi ikke meget ved.  Der skal meget mere til.

På nogle af de møder, som har været holdt, angående muligheder for at øge turist tilstrømningen, har der bl.a. været nævnt muligheder for at vandrende eller kørerne turister kunne overnatte i hytter i trætoppene. Det er bare ét eksempel ud af mange andre muligheder.

Jeg ved godt, at det jeg skriver i disse linier, ikke hører til det egentlige Kongernes Nordsjælland, men det gør turisme i trætoppen heller ikke.

Men hvorfor ikke tage et kulturspor her i Gribskov kommune, som har været diskuteret før?

Hvad med Esrum Kanal, som i dag er forfaldet til det ukendelige, den blev skabt for godt 200 år siden, fordi der skulle bruges brænde og tømmer i København. Der har været røster fremme, som har slået til lyd for, at kanalen blev renset op. Men det er dyrt, og hvad skulle målet vel være med det?

- Jeg kunne godt forestille mig den tanke, at kanalen blev renset op, og blev gjort anvendelig igen. Denne gang med det formål at gøre den til et levende museum, hvor turister - både danske, men i aller højeste grad udenlandske - kunne blive inddraget i pramdrager-livet på kanalen. Der skulle flyttes brænde fra Gribskov igen. Folk skulle selv kunne medvirke i større eller mindre grad, og når dagens dont var vel overstået, så ventede den primitive overnatning eller luxushotellet ude ved Dronningmølle. Her kunne der så rekrereres med badestrand eller naturvandringer til Rusland og Tegnes Museum. O.s.v., o.s.v.

Esrum Kloster og Møllegården skulle naturligvis være et kærkomment stop på vejen fra Gribskovs huggepladser til Dronningmølle. Og man kunne jo gå endnu videre. Hvorfor ikke ende i København med gallasen, som fragter brændet fra Dronningmølle?

På klosteret skulle det være muligt af illustrere den afsondrede tilværelse, som munkene har levet gennem flere århundreder. Og hvorfor ikke lave et besøgscenter, som både kunne gøre dette muligt, og samtidig gjorde det muligt, at få et levende billede af jagtslottet Esrum Kloster, og ikke mindst fåreavlen og Frederiksborg hestens historie, som også hører Esrum til?

Fiskerlejerne er også steder, hvor historien kunne blive levende igen. I Tisvildeleje og Gilleleje er der stejlepladser. Tja, men bliver det brugt til noget? Næh...

Men hvorfor ikke få det op at køre igen? - Men hvor skulle vi dog få alle de "kostoder" fra? ville mange sikkert indvende.

- Jeg er sikker på, at vi her i Norsjælland ville være i stand til at rekruttere rigtig mange til den slags jobs. Jeg kunne endda tænke mig, at f.eks. gymnasierne og andre ungdomsuddannelser kunne komme til at spille en ikke uvæsentlig rolle i form af uddannelsesretninger, som lagde op til jobs i turistindustrien. Man skal jo vide noget, for at kunne være "story teller" i Nordsjælland!

---

Jeg var i Hillerød i går, på en "travl" lørdag, troede jeg.

Jeg havde et ærinde i SlotsArkaderne. Hvad så jeg? - Lukkede butikker! Og det blev endnu værre, da jeg gik gennem Gallerierne. Endnu flere lukkede butikker!

Hvad siger det mig?

- At flere indkøbscenter og bilforhandlere IKKE er vejen frem! - Men der snakkes stort set ikke om andet, når talen er om udvikling... Ærgeligt, for hvad med alle de tabte arbejdspladser?

Hvis vi skal kunne få bare de nuværende indkøbscentre til at fungere, og være med til at skabe arbejdspladser og indkomst igen, så ser jeg ikke megen anden mulighed, end at vi betragter Nordsjælland lidt fra oven, og får sat nationalparken på landkortet i Nordsjælland, Danmark og ikke mindst world wide.

Så lad os nu få besluttet den nationalpark, så Nordsjælland kan komme videre!

naturvejleder Niels Henriksen

Nationalparken i Nordsjælland - "Kongernes Nordsjælland"

På nuværende tidspunkt har vi i Danmark 3 nationalparker, nemlig Thy, Mols Bjerge og Vadehavet.

Citat fra Naturstyrelsens hjemmeside: "Nationalparkloven blev vedtaget den 24. maj 2007, og giver miljøministeren mulighed for at oprette nationalparker i Danmark. Loven fastlægger formålet med nationalparker, hvordan de udpeges, hvordan en nationalpark organiseres, hvem der bestemmer m.m.

Kongernes Nordsjælland blev af forligskredsen bag nationalparkloven udpeget som nationalpark i januar 2008. Forligskredsen skal tage stilling til nationalparkens afgrænsning på baggrund af et forslag, som de fem berørte kommuner udarbejdede i maj 2009.

Området omfatter nogle af Danmarks biologisk rigeste løvskove med naturskov og sumpskove samt to af landets største søer, Esrum sø og Arresø. Begge søer rummer et rigt og varieret fugleliv.

Nordsjælland har længe haft kongernes særlige bevågenhed, hvilket bl.a borgene og slottene Søborg, Gurre, Esrum, Dronningholm, Kronborg, Frederiksborg, og Fredensborg vidner om sammen med skovenes jagtvejssystemer (parforcejagtveje).

Området har allerede en række faciliteter for besøgende. Men en nationalpark vil give store muligheder for at styrke naturoplevelser, friluftsliv og formidling - for lokale og for hovedstadsområdets millionbefolkning."
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der har i den mellemliggende tid - fra 2009 og til nu - været diskuteret, hvordan en kommende nationalpark skal afgrænses i forhold til privatejede arealer.

Resultatet synes i øjeblikket er være endt i en skak mæssig remis, hvor en række private lodsejere ikke mener, at netop deres arealer skal med i den endelige plan.

Hvad er det, som tilsyneladende blokkerer for, at man kan komme videre?

Sådan som jeg ser det fra sidelinien, for jeg har ikke været med i alt det indledende arbejde, hvor nationalpark-ideen for Nordsjælland har været til debat både offentligt og politisk, så skyldes det manglende resultat tilsyneladende, at nogle relativt få lodsejere har en dagsorden, som ikke passer særlig godt ind i såvel den naturmæssige og kulturhistoriske kontekst, som "Kongernes Norsjælland er basserer på. - Ret tragisk - eller måske snarere tragikomisk, synes jeg.

For mig er der 3 ting, som gør, at jeg har et personligt ønske om, at det skal lykkes, at få skabt et stort og samlet "Kongernes Nordsjælland:

1. Området har en meget smuk og alsidig geologisk/geografisk profil, præget af morænelandskaber, fyldt med spændende naturlokaliteter, kystskrænter og sandflugtsområder, samt store skove (ganske vist for de flestes vedkommende genskabt i løbet af 17- og 1800-årene, efter en voldsom forarmelse op gennem Middelalderen).
2. Området er en enestående historiebog med en række prominente slotte, samt et væld af kulturspor, som kræver sikring, for ikke at forsvinde. Historien går i Nordsjælland helt tilbage til Jægerstenalderens og senere Bondestenalder og Bronzealder, ligesom de seneste 2000 år har sat sig mere eller mindre tydelige spor. Ikke alt kan ses på overfladen. Meget af vores kultur og historie gemmer sig under jordens og vådområdernes overflader. Disse kulturspor er vigtige, og bør om noget sikres mod ødelæggelse på grund af manglende forståelse for deres betydning.
3. Skovene og det åbne land i Nordsjælland er af overordentlig stor rekreativ betydning for de mange byers - ikke mindst Københavns - befolkning.

Når alle disse ting (samt mange, som ikke er nævnt her) er sagt, så kan en nationalpark blive et internationalt trækplaster på linie med de store kendte udenlandske nationalparker. Det vil sætte Danmark og ikke mindst Nordsjælland på Verdenskortet for både almindelige turister og naturturister.

Det er et faktum, som de få lodsejere, som med alle midler søger at hindre en stor og betydningfuld nationalpark i at blive til noget, helt synes at have overset.

Jeg vil her gerne appelere til de pågældende, at de revurderer deres private interesser i forhold til det danske samfunds interesser i denne efterhånden pinlige sag.

Hvad er det, som lodsejerne har af særinteresser?

- Handler det om, at det ikke er muligt at drive rentabelt landbrug, hvis der kommer en nationalpark?

- Handler det om, at der skal skores en profit?

- Handler det om en generel manglende indsigt og interesse for, hvad de 3 pinde ovenfor betyder for os alle?

Jeg ser mange muligheder for, at det burde være muligt at etablere en løsning, hvori både "pindene" og landbrugets interesser kan gå op i en højere enhed. Og kan jeg komme med oplæg og løsningsforslag, som kan medvirke til at løse op for, hvad der nemt kan føre til en skak mat i dette nationalpark-spil, så gør jeg det meget gerne.

Det kunne være spændende her, at få kommentarer fra de berørte lodsejere. Hører du til den gruppe, som føler, at en stor nationalpark er ved at blive trukket ned over ørerne på dig, så fortæl her hvorfor du har den opfattelse.

Men det er lige så spændende at høre fra alle andre brugere af naturen og kulturen, om der skulle være ideer til løsning af dette problem.

Alle er velkomne til at kommentere

naturvejleder Niels Henriksen 

Naturskolen opretter en blog

Fremover vil vi på denne blog orientere om, hvad vi finder vigtigt at fortælle om natur og miljø, eller sætte emner til debat. Vi vil også bruge bloggen til at udsende oplysninger om Nordsjællands Naturskoles forskellige aktiviteter og tilbud, og vi håber også, at modtage feedback på vores tiltag her.

Med venlig hilsen
Niels Henriksen

nordsjaellandsnaturskole.dk