torsdag den 12. april 2012
Skal vi have et "Kongernes Nordsjælland"? - Hvad taler for og hvad taler imod? Nordsjællands Naturskole inviterer til studiekreds om miljø, kultur og attraktioner
Politik er noget, som vi alle deltager i, hvad enten vi er passive eller aktive. Gør vi ikke noget, når en situation opstår, ja så...
Lad os for et øjeblik antage, at vi sætter os ind i en bil. Så kan vi beslutte, om vi skal blive siddende eller starte bilen, og sætte igang. Den ubeslutsomme kommer ikke langt, mens den, som starter bilen og kører, kan bevæge sig i forskellige retninger, hurtigt eller langsommere, alt efter hvilke forholdt der hersker rundt om.
I Nordsjællands Naturskole har vi besluttet, at vi ikke længere kan sidde inaktive i bilen og vente, mens vi stirrer ind i væggen i garagen. - Vi vil gerne starte nu, og køre ud for at finde ud af, om der er en idé i, at Nordsjælland skal på verdenskortet som et nationalt klenodie, såvel på natur- som kulturområdet. Derfor indbyder vi alle interesserede til at "sætte sig ind i vores bil", og medvike til at finde ud af det.
Dels vil vi gerne invitere til en diskussion her på vores blog, og dels søger vi deltager, som er villige til at bruge tid på at medvike i en studiekreds om, hvad vi forstår ved begrebet nationalpark "Kongernes Nordsjælland", og på hvilken måde vi kan være med til at skabe og udfylde den ramme, som allerede i 2009 blev vedtaget af et flertal af politikere og interesseorganisationer.
Vi ønsker at gå langt omkring i vor søgen efter forhold, som kan befordre eller begrænse. Men de medvirkende i studiekredsen bør kun komme fra Hovedstadsregionen og helst fra de berørte kommuner. Deltagerne i studiekredsen bør i størst muligt omfang repræsentere lokale borgere og brugere af Nordsjællands natur- og kulturressourcer, herunder selvfølgelig også landmænd og turistfolk.
Har du lyst til at deltage i debatten, så brug vores blog. Vi håber på, at der kan komme en god, alsidig og konstruktiv debat frem i lyset.
Har du lyst til at være deltager i vores studiekred, så kan du sende os en e-mail på naturborn@gmail.com og tilmelde dig. Vi forbeholder os, at sætte antallet af deltagere til max 20 personer i første omgang.
naturvejleder Niels Henriksen
Abonner på:
Opslag (Atom)